FAQ
Hvornår er check-in og check-out?
Check-in kan ske fra kl. 15:00 og check-out skal ske senest kl. 12:00. Har du brug for en tidligere check-in eller senere check-out, er du velkommen til at kontakte os, og så vil vi gøre vores bedste for at imødekomme dit ønske.
Tilbyder I bagageopbevaring?
Ja, vi tilbyder gratis opbevaring af din bagage. Du er velkommen til at aflevere din bagage hos os i forbindelse med check-in eller check-out, og derefter hente den igen, når det passer dig.
Hvornår kan jeg spise morgenmad?
Du kan nyde din morgenmad fra buffeten i vores morgenmadsrestaurant mandag-fredag kl. 06:30-09:30 samt weekender kl. 07:00-10:00.
Kan jeg få gratis Wi-Fi?
Ja, vi har gratis Wi-Fi på hele hotellet. Du kan desuden frit bruge vores computer i lobbyen.
Hvor ofte er der rengøring af værelset, hvis jeg overnatter flere nætter i træk?
Vi lader det være op til dig at bestemme, om du vil have daglig rengøring af værelset, hvis du overnatter flere nætter i træk. Ligesom du selv kan bestemme, hvornår du vil have skiftet håndklæder. Det betyder, at vi ikke automatisk gør rent på dit værelse, men lader dig tage valget. Dog rengører vi automatisk dit værelse på 4. dagen.
Ønsker du alligevel daglig rengøring af værelset og/eller nye håndklæder, kommer vi med glæde. Du skal blot meddele det i receptionen, inden kl. 22:00 aftenen forinden. Husk at oplyse os dit værelsesnummer.
Hvor kan jeg parkere, og hvad koster det?
Du kan parkere gratis på hotellets egen parkeringsplads med adgang gennem porten fra Gentoftegade eller indkørslen ved Erichsensvej, der ligger bag hotellet.
Må jeg tage min hund med?
Ja, din hund er mere end velkommen hos os og må være overalt på hotellet (dog ikke i vores restaurant og altid under dit opsyn). Du skal fortælle os, at du medbringer din hund, når du booker dit ophold – og så sørger vi også for, at der venter din hund en lille godbid på værelset, når I ankommer.
Hvad er de bedste transportmuligheder til hotellet?
Du kan nemt komme til og fra Gentofte Hotel, uanset om du ankommer til København med fly, Oslobåden eller tog. Læs mere om dine transportmuligheder.
Hvornår har receptionen åben?
Vores reception er åben hele døgnet rundt, og har du brug for hjælp til fx bordreservation, transfer, parkering, bil- og cykeludlejning eller lignende, er du mere end velkommen til at henvende dig.
Hvornår kan jeg spise i restauranten?
Du kan spise aftensmad på Michelin-restauranten, Restaurant Jordnær, der har hjemme på hotellet. Vi anbefaler dig at reservere bord på forhånd.
Mangler du et sted at nyde din frokost, enten i Gentofte eller i København, deler vi gerne vores bedste anbefalinger, hvis du henvender dig i receptionen.
Hvordan kommer jeg i kontakt med hotellet?
Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon (+45) 3968 0911 eller skrive til gentoftehotel@arp-hansen.dk
Hvordan ændrer eller annullerer jeg min booking?
Hvis du har booket et værelse med 'Fri afbestilling', kan du ændre eller annullere din reservation uden ekstra gebyrer frem til kl. 12:00 på ankomstdagen. Ændringer og annulleringer kan foretages via linket i din bookingbekræftelse eller ved at vælge 'Ændre reservation' som du finder i forbindelse med ”Søg ophold” øverst på denne side. Du er også velkommen til at kontakte hotellet direkte. For reservationer uden mulighed for afbestilling, henvises der til de gældende salgsbetingelser.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke har modtaget nogen email-bekræftelse på min booking?
Hvis du ikke har modtaget din bekræftelse på din booking på mail, så skal du tjekke dit spam-filter. Hvis bekræftelsen ikke er i spam-filteret, skal du kontakte hotellet hurtigst muligt.
Hvad hvis jeg har mistet eller glemt noget på hotellet?
Hvis du har mistet eller glemt en genstand under dit ophold hos os, bedes du udfylde denne formular.