Officiel hjemmeside

  • Fredfyldt og historisk hotel i naturskønne omgivelser i Gentofte

Alle værelser og suiter er nyrenoverede i 2024

Som gæst på Gentofte Hotel vil du føle dig godt tilpas i et af vores 98 værelser. Vi tilbyder værelser inden for fem kategorier, som du tilmed kan booke med allergivenligt interiør.

Alle værelser og suiter er nyrenoverede i 2024.

Velkommen til Gentofte Hotel

I Gentofte, lige nord for København, ligger et aflangt, solgult hotel fra 1600-tallet, som er – og har været gennem mange årtier – et samlingspunkt for byens borgere og deres nærmeste.

Hér, i hotellets højloftede og velholdte festlokaler, holder generationer af familier traditionerne i hævd. De fejrer alt lige fra barnedåb og runde fødselsdage til fester for unge generationer, der har taget det første skridt ind i de voksnes rækker, og par, der netop har erklæret deres evige kærlighed til hinanden ved alteret.

Ja, hotellet er et førstevalg for mange af de lokale, fordi det er forbundet med nostalgi og minder. Og dét gør os varme om hjertet. For Gentofte Hotel var det første hotel, som vores grundlægger, Alf Arp-Hansen, købte i 1960. Det blev samtidig hér, i hans egen fødeby, hvor frøet til det, der i dag er en familieejet hotelkæde, blev sået og begyndte at spire.

Derfor glæder vi os til at byde dig varmt velkommen her bag de nostalgiske mure! 

I gåafstand fra fredet sø og grønne åndehuller

Photo by: Kateryna Hliznitsova | Source: Unsplash

Gentofte er en by med en sjælden kombination af forstadsidyl og forretningsliv. Som gæst på Gentofte Hotel befinder du dig derfor i smørhullet af naturskønne områder, lokal historie, butikker og caféer. Der er dog særligt én grund til, at vi bryster os af vores beliggenhed. Og den grund hedder Gentofte Sø. 

Søen ligger omkranset af grønne arealer og snoede grusstier – og udgør derfor byens rekreative område. Her kan du gå eller løbe en tur på 3 km rundt om søen, mens du betragter dens stille vandspejl, lytter til fløjt og vingebask fra utallige fuglearter eller nyder solnedgangen, når den farvelægger himlen og vandet med et flammeagtigt skær. Særligt om sommeren tiltrækker søen både danske og udenlandske turister, der nyder deres madpakker, leger på legepladsen eller sætter sig for enden af de små træmoler, med tåspidserne i vandoverfladen, og giver sig hen til solens varme. Ja, Gentofte Sø er på mange måder et besøg værd. Igen og igen. 

Det er Bernstorff Slotshave også. For hér, blot 5 minutter på gåben fra Gentofte Hotel, kan du opleve et botanisk minde om en rokoko-inspireret slotshave fra 1760’erne.

Omgiv dig af stedets ånd og natur

Da Gentofte Hotel slog dørene op for de første gæster i 1961, havde vores grundlægger, Alf Arp-Hansen, givet hotellet en kærlig og omhyggelig hånd, men samtidig formået at bevare dets oprindelighed. Han var både murermester og kunstmaler – og besad derfor også en naturgiven glæde og tæft for stedets ånd og historier.

De værdier viger vi ikke fra, idet vi løbende holder hotellet ved lige og puster nyt liv i de gamle mure. Som vores gæst bliver du derfor mødt af lyse, luftige rammer og farver, som matcher den omkringliggende natur og botanik. 

Ud over den solgule farve får hotelfacaden sit særlige kendetegn fra vinduerne, der er placeret i tæt geled. De gør også gavn bag murene, da de inviterer masser af dagslys indenfor i alle rum og værelser.

Start dagen med morgenbuffet – og rund den af med gourmetmad

Som gæst på Gentofte Hotel kan du stille dagens første sult i vores morgenmadsrestaurant, hvor vi hver dag stiller an med en varieret morgenbuffet. Du kan bl.a. fylde tallerkenen med friskbagt brød og sødt bagværk, ost og marmelader, æg, skåret grønt og frugt, yoghurt og et bredt udvalg af gryn, mysli og tørret frugt.

Under vores røde tegltag ligger også Restaurant Jordnær, som forkæler dig med gourmetretter, der har fået rosende ord fra både danske og internationale madkendere. Restauranten bruger nordiske råvarer og ingredienser fra naturens spisekammer og selvsåede køkkenhave – og forvandler dem til gourmetretter. Vi anbefaler at booke bord i god tid.


Sticker

Årets vildeste tilbud!

Black Days er skudt i gang, og vi fejrer det med at give dig op til 33% rabat på vores populære Bed & Bubbles-pakke.

Læs mere om tilbuddet

Sticker

Værelser og suiter

Værelserne er stilfuldt og funktionelt indrettet med fokus på de omkringliggende naturfarver og den historiske atmosfære.

Mere om værelser og suiter
Sticker

Faciliteter og services

Hotellet har et væld af faciliteter, du kan benytte dig af, ligesom vi altid er behjælpelige med, hvad du end måtte have brug for. Vi har i alt 98 værelser, en lækker morgenmadsrestaurant, gratis parkering og loungeområde.

Mere om faciliteter og services

Bo på den bedste adresse i Gentofte

I rolige og naturskønne omgivelser finder du Gentofte Hotel. Det hyggelige, gule hotel ligger kun 8 kilometer fra København med direkte togforbindelse til bymidten. Det lille åndehul er ideelt til et romantisk ophold eller en afslappende weekend med familien. Hotellet er omgivet af idylliske grønne områder såsom Gentofte Sø og Bernstorffs Slotshave, der nemt kan besøges til fods eller på cykel.

Vil du opleve interaktiv underholdning, kan du besøge Experimentarium eller tage en tur i verdens ældste forlystelsespark, Dyrehavsbakken, der ligger kun 20 minutter fra hotellet på cykel. Her kan du også vandre gennem Jægersborg Dyrehave, hvor du kan beundre de små søer, åbne sletter, det majestætiske Eremitageslot og observere de mange fritlevende hjorte.

Gentofte Hotel skaber derfor de perfekte rammer for et ophold tæt på naturen og væk fra byens stress.

Gentofte Hotel

Hyggeligt og stilfuldt hotel i naturskønne omgivelser.

Photo by: Uniq Trek | Source: Unsplash
Gentofte Sø

Gentofte Sø er en parksø med en stor fiskebestand, der gør søen særdeles egnet til lystfiskeri.

Photo by: Mehdi-Thomas BOUTDARINE | Source: Unsplash
Bernstorff Slotshave

Bernstorff Slotshave blev anlagt af Bernstorff-familien i slutningen af 1700-tallet. Haven er anlagt i rokokostil og var i begyndelse en herskabshave, inden det blev til en folkepark.


Priser og tilbud

Gentofte Hotel tilbyder en række hotelpakker både for hele familien og for to som ønsker en tur i byen eller en nat helt for sig selv. Fælles for alle muligheder er en hoteloplevelse af høj kvalitet i luksuriøse omgivelser.

Et udvalg af vores pakker:

Miniferie

fra  

pris pr. nat pr. dobbeltværelse v/min. 2 overnatninger

Læs mere

Bed & Bubbles

fra  

pr. person pr. nat (i delt dobbeltværelse)

Læs mere

Vi tilbyder også

| Photo by: Georgijevic | Source: iStock

Prisgaranti

Skarpe tilbud i din indbakke

Photo by: Delmaine Donson | Source: iStock

Firmaaftale

Bæredygtighed skov|Photo by:  Etienne Delorieux | Source: Unsplash

Bæredygtighed

Photo by: nerudol | Source: iStock

Gavekort


Hyggelig og intim atmosfære på Gentofte Hotel

Gentofte Hotel ligger i flotte bygninger, der efter sigende går helt tilbage til 1667, og det siges, at datidens kongefamilie benyttede kroen til frokosthvil på den lange vej til og fra Fredensborg slot. Med sin 400 år gamle historie, charmerende atmosfære og professionelle personale er Gentofte Hotel det ideelle sted for dem, der søger en overnatning med karakter.

Gentofte Hotel fremstår i dag som et flot og moderne hotel med 98 værelser, der alle er pænt og stilfuldt indrettet. Hotellet er et ikke-rygerhotel, og derfor er alle 98 værelser også røgfrie. Der er gratis internet på alle værelser, og i hotellets indbydende lobby er der en computer til fri afbenyttelse. Hotellet har en 24-timers reception.

Alle værelser og suiter er nyrenoverede i 2024. Læs mere om værelser og suiter